En genfundet kærlighed for Yves Saint Laurent

En tanke om Trump som præsident

tumblr_oej19xtwpu1qdsqp6o1_500-1
Billedet er fundet på Whittaheart.

Jeg har, som en hver anden, fuldt med hele vejen under præsidentvalget mellem Hillary Clinton og Donald Trump. Og lad mig bare sige det, jeg er i chok, jeg er i komplet chok. Aldrig havde jeg nogensinde troet at jeg ville føle mig omgivet af en flok racister, kvindehadere, faktabenægtede og fuldkommen egoistiske mennesker. Jeg ved godt, at mange amerikanere tror at Trump som præsident er Jordens undergang, og at de straks skal flytte til Canada, men det er som sådan ikke Trump jeg er skræmt af og chokeret over, det er selve denne “movement“, som han selv kalder det. Disse mennesker der åbentbart ikke kan se klarsynet og som er så meget imod det etablerede system i Amerika, at de vælger at give deres stemme til en mand der ingen politisk erfaring har, en mand som tidligere har medvirket i et realityshow, og som ovenikøbet har snydt sig igennem det amerikanske skattesystem. Jeg kan simpelthen ikke se logikken i at stemme på ham. Og okay, jeg kan på en vis plan godt forstå at amerikanerne er trætte af politikere der ikke laver andet end at komme med tomme løfter, men at stemme på en mand der er kommet med de mest uhyrlige kommentarer om stort set alle de emner man kan komme på. Trump har, ifølge mig selv, en tendens til at hade alt det han ikke forstår, som f.eks. global opvarmning og LGBT’s. Derfor vælger han igennem hele hans kampagne, at slå ned på emner som disse, og benægte så meget, at det nu er svært at holde styr på, hvad han egentlig mener. Sådan en præsident er ikke værdi at sidde i The Oval Office.
Gennem hele præsidentvalget har (stort set) alle meningsmålinger peget på Clinton som vinder, og efter hver skandale, er de skiftet mellem hende og Trump, MEN ingen af meningsmålingerne har nogensinde forudset at Trump ville vinde. Og nu står vi pludselig i den situation, at en mand med minus politiske erfaringer og et flertal i Kongressen og i Højesteretten skal lede et af de mest magtfulde lande i fire år. Han skal forsøge at samle et Amerika, der er så splittet som et land kan blive, hvilket vil sige, at han skal samle en befolkning der enten er imod ham eller med ham, og dem der er imod ham virker ikke til at skifte side forløbeligt, bare se på de demonstrationer der allerede har udbredt sig overalt i landet.
Et af mine yndlings citater under valget, har været Love Trumps Hate, og gud hvor jeg dog inderligt håber, at dette citat kan vise sin fulde styrke, og overbevise den amerikanske befolkning, at uanset hvor meget had der er rundt omkring i verden, vil der altid være mere kærlighed tilstede.

Dette indlæg var et lidt anderledes et af slagsen, men jeg vil gerne skrive flere indlæg a la dette på bloggen, så jeg vil meget gerne høre feedback på om I synes jeg skal skrive flere “dybe“ indlæg i fremtiden :)

Følg mig på Bloglovin’ og hvisk.com

   

INGEN KOMMENTARER ENDNU

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En genfundet kærlighed for Yves Saint Laurent