Efteråret er på vej!

En tanke om succes og høje ambitioner

succesblogJeg har så længe jeg kan huske været en person der ved hvad hun vil, og vil gøre alt for at nå derhen. Dette har til tider været problematisk, især da jeg var yngre, og til tider ikke vidst hvad det egentlig er jeg vil. Dog har jeg altid haft en stædighed i mig, der har betydet, at jeg i skolen nok ydere lidt ekstra end mine klassekammerater, men som også har gjort mig svag på andre punkter. Dette har haft sine bagsider, for det første så er jeg det man kalder for en perfektionisk, og hvis man spurgte mig nogle år tilbage, så kunne jeg nok også kunne karakteriseres som en ’12-tals pige’ (ikke fordi jeg kun fik 12 taller, for det gjorde jeg ikke, men fordi min tankegang var præcis ligesom disse pigers er), dog vil jeg også tilføje, at udtrykket ’12-tals pige’ ikke er udtryk jeg er vild med, men den bedste måde at beskrive dette med, da jeg var så opsat på hele tiden at komme videre og være længere fremme end de andre, at jeg glemte at leve i nuet, og ikke kun tænke på karakterene.
Denne tid i mit liv har dog ikke kun være svær og udfordrende, den har nemlig også været til stor gavn, gjort mig meget mere selvstændig og hjulpet mig frem til den person jeg er i dag. En person der stadig ved hvad hun vil, og vil gøre alt for at nå derhen, men samtidig også er blevet mere opmærksom på ikke at blive stresset, holde mig selv mentalt sund og nyde øjeblikkene (det med at nyde øjeblikkene arbejder jeg stadig på ;)).
Jeg vil dog altid have store ambitioner for min fremtid, og som alle andre drømme om succes, men jeg tror bare også, at jeg er blevet mere klar på hvilken vej jeg egentlig skal. Derfor kæmper jeg stadig videre hver dag med min angst, og vil aldrig lade den overtage min fremtid. Jeg synes det er skønt at kunne udfordre sig selv, at kunne stille højere krav og forlange mere af en selv, det er sådan noget der i mit hoved hver dag vil gøre mig et bedre menneske, og tættere på at blive lykkelig. Hvis jeg en dag stoppede med at stille høje krav til mig selv, så ville jeg nok ikke nyde min skolegang, at skulle stå tidligt op morgenen eller at have en to do liste med 32 punkter. Det er sådan nogle ting der, at jeg hver dag presser mig selv lidt mere, men husk dog også altid at have tid til at slappe af – jeg har personligt brug for 1-2 timer for mig selv hver dag, hvor jeg enten læser en bog, skriver nogle indlæg, ser serier eller lytter til musik, så er det en kæmpe fordel lige at ‘oplade’ sig selv igen.
Måske når jeg aldrig mine mål, og får måske aldrig succes, det er heller ikke det, det handler om, det handler nemlig om at presse sig selv og hele tiden yde sit bedste, så kommer lykken helt af sig selv.

XXXXXX

Følg mig på Bloglovin’ og hvisk.com

   

INGEN KOMMENTARER ENDNU

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efteråret er på vej!